For mange år siden dvs. 26. marts 1954 blev jeg født på fødeklinik på Frederiksberg. Jeg boede fra jeg blev født på Vesterbrogade 63, 2 tv. I København. Det var en stor 4-værelses lejlighed som blev lejet billigt ud til den som tog jobbet som vicevært for ejendommen.
Jeg er født som en efternøler, da der er 9½ år mellem min bror og mig. I modsætning til min bror er jeg mere udadvendt og meget anderledes.
Om jeg var et ønskebarn ved jeg ikke, men jeg blev i hvert fald modtaget og behandlet som et ønskebarn selv om jeg blev født mange år efter min bror. Min mor ammede mig i ca. 2 år og elskede at sidde på skødet af mine forældre som føltes trygt og godt.
Min fødselsdato placerer mig i vædderens stjernetegn og i numerologi 8. Jeg ønsket at jeg havde fået kendskab til hvad det er at være en vædder og 8 for så var der meget jeg havde forstået og måske kunne have forskånet mig for i mange år.
Jeg mindes mine barndoms år som en skøn tid med forældre som altid var i nærheden selv om de arbejdede hjemmefra. Havde ingen forældre som skulle nå ud ad døren og på arbejde, men hvor deres arbejde var hjemme.
Som barn deltog jeg i så meget som muligt sammen med mine forældre dvs. gik de en tur ned for at handle eller skulle de på posthuset en sen aften, ja så var jeg med. Jeg var altid sammen med mine forældre fra jeg stod op til jeg gik i seng hver eneste dag. Var aldrig overladt til mig selv eller blev passet af andre medmindre det var min mormor.
De første ca. 2 år måske 3 år af mit liv tog mine forældre på weekendture og lå i telt og herefter blev der kørt mange ture i weekenderne ud af København. Det kunne være ud i skoven, til vandet eller en tur til Langelinie eller til Klampenborg. Uanset tidspunktet på året, så gik turene ud af København og jeg elskede at lege udendørs og sammen med mine forældre og bror. Her var jeg næsten aldrig til at få hjem fra disse ture. Turen kunne være at køre ud for at finde kasser med æbler og pære, så vi havde til hele vinteren. Jeg mener den sidste tur i telt var da mine forældre fik stjålet et par bukser som jeg husker, var min brors.
I det daglige var dagene med faste arbejdsopgaver for dvs. min forældre havde hver især deres arbejdsopgaver og alligevel var de sammen om dem. Det samme var weekender dvs. lørdage efter kl. 17 og søndage for andre tidspunkter havde de ikke fri. Selv om turene gik ud i skoven eller andre steder, så lå turen fast forbi min farmor og mormor for at høre om der var noget de havde brug for og som skulle laves, købes ind, men også for at se til dem hvordan de havde det og fik sig en lang snak med dem. Det var hyggeture som jeg elskede for selv om der kun var voksen snak, så blev der tid til at jeg som barn også blev snakket med og taget hensyn til.
Legetøj var ikke det man fik mest af, så mange gange fik jeg papir og blyanter for at tegne, men indimellem fik jeg legetøj og mest noget mine forældre selv havde lavet. Min far lavede bl.a. en dukkeseng af bambus som min mor syede betræk til og andet. Et dukkehus fik min far også lavet.
Derudover kan jeg huske at jeg prøvede at stjæle mig til at lege med min brors biler som han absolut ikke synes om og jeg måtte sættes på plads af min mor. Min bror var jo langt ældre end jeg og derfor blev hans biler jo til et samlerprojekt og ikke legetøj, men hvad forstod jeg mig på det. Kan huske min mor hver gang sagde at man ikke bare måtte tage andres ting heller ikke sin brors ting uden af spørge først. Tænk at sådan en sætning sidder fast efter så mange år, nå men jeg fik den jo også fortalt mange gange.
Det var min mormor som købte en meget stor bamse og en dukke til mig, så jeg havde noget at lægge i dukkesengen. Bamsen fulgte mig indtil et par år efter jeg var blevet gift og dukken blev først smidt ud da min egen datter var omkring 10 år pga. en min datter legede sammen med havde malet over det hele på dukken. Det gjorde ondt på mig og måtte virkelig overbevise mig selv om at det bare var legetøj, men ville nu gerne have gemt dukken til i dag.
I alderen op til 6 år huske jeg kun som gode, sjove og hyggelige. Selvfølgelig har der været episoder som også har sat sig fast i min hukommelse som er mindre gode, men det er episoder som mine forældre var uforskyldte i og derfor høre de ikke til i denne del af historien.
Hvad angår tøj var min mor både god til at sy og strikke, så hun syede brugt tøj om, så det så nyt ud og passede. Der blev sparet hvor der kunne, da der ikke var alt for mange penge at gøre med, men alligevel kunne holde en vis standard.
En barndom med en masse godt og en masse gode minder nok den bedste tid i mit liv.
