Min oldeforældre på min mors side kan jeg fortælle at det i flere generationer har været kvinderne som har haft bukserne på selv om det var mændene udadtil som bestemte.

Mine oldeforældre var hårdtarbejdende som mange andre på deres tid. Mine oldeforældre var landmænd og havde en pæn stor gård på Falster. Arbejdsfordelingen mellem dem var ud fra i dag meget skæv, men ifølge den tid de levede i meget normal. Min oldemor stod for alt hvad der havde med det huslige arbejde som at lave mad, sylte, vaske gøre rent mm. Hun stod også for at holde børnene rene og i rent og helt tøj. Ud over det huslige deltog min oldemor også i arbejdet ude i marken og i stalden. Rengøring bestod dengang i at skue og skrubbe gulvene altså ned på knæene.

Min oldemor gik meget op i at ingen kunne sætte en finger på hjem og børn, så hver dag stod træsko ny pudsede og der var nystrøget forklæder til pigerne samt alle strømper var stoppede. Man så altid oldemor med strikkepinde i hånden og et nøgle garn i lommen på forklædet. Hun strikkede mens hun gik fra hus og ud til marken eller stald. Stort set strikkede hun bare hun kunne nå at strikke et par masker. Det var strømper og trøjer til mand og børn hun strikkede.

Mens manden sov til middag, fik hun vasket og gjorde kaffen og brød klar til eftermiddagskaffen. Så måske fik hun tid til at strikket lidt ellers tog hun sig en lur hen over køkkenbordet, hvis der var tid til det.

Tag endelig ikke fejl for hjemmet var hendes domæne og ingen skulle diktere oldemor i hendes hjem eller over hendes børn. Derfor var det oldemors ønske at alle fik en ordentlig skolegang og det fik de, dog var der ikke råd til at læse videre og få en længere varende uddannelse. Børnene havde de pligter at se efter hinanden når hun var i marken, men ellers gik hun meget op i at de passede deres skole og lavede deres lektier.

Min oldefar var landmand og som manden i huset, så var det ham som bestemte over marken og stalden. Han bestemte hvad der skulle sælges og hvor meget de selv skulle beholde. Min oldefar var venstre mand politisk som alle andre landmænd stort set var det den gang. Når han havde spist frokost, så sov man til middag og det gjorde min oldefar også. Der var fast rytme ang. måltiderne fordi det skulle passe ind i hvornår der blev malket osv. Min oldefar havde respekt for den lokale præst og skolelærer som han som mange andre dengang var lærde mennesker man burde have respekt for. Heldigvis spiste man varm mad til frokost og til aften rester og/eller brød.

Oldemor var nok mere socialdemokrat i sine synspunkter og det gav sig tydeligt udtryk i overfor den lokale præst og skolelærer (inspektør). Hun gav tydelig sin mening overfor oldefar, da hun sagde at det ikke hjælper noget at en lærer kan læse og skrive når han ikke kan slå søm i et bræt uden at ødelægge begge dele.

Deres arbejdsdag startede ca. mellem kl. 4 og 5 om morgenen. Madpakkerne og morgenmad skulle være klar til børnene inden de skulle i skole.  Alle træsko og forklæder lå klar samme sammen med madpakkerne. Herefter gjorde hun maden klar til manden som kom ind for at spise omkring kl. 8.

De dage hvor oldemor skulle med i marken gik hun med ud efter middagspausen. Efter markarbejdet skulle hun igen med at tilberede aftensmad, tage sig af børnene og hvad hun ellers ikke nåede i løbet af formiddagen.

I løbet af året blev der slagtet gris, så den skulle tilberedes, så den kunne holde sig i længere tid. Det var som regel op til jul, at der blev slagtet gris for at få blodpølse og mad til julen. Resten af året blev der slagtet kyllinger og kaniner når den skulle stå på kød. Det var ikke hver dag man fik kød.

Grønsagssuppe og grød var meget brugt den gang. Der blev også syltet både agurker og rødbeder mm. så man havde til mange måneder.

De fik 10 børn, hvoraf den første fødte en pige døde før hun fyldte 2 år og det sidste barn var dødfødt. Det var pigerne som levede længst. Det var  normalt den gang at flere børn døde en tidlig død eller kort efter fødslen. Jeg har ikke rigtig haft kontakt til de 7 børn ud over den ene som var min mormor og en enkelt gang kom 2 søstre på besøg hos min mormor. De 2 drenge kan jeg kun huske ud over at der pludseligt blev sagt til min mormor og mine forældre at den ene fik tarmslyngel og efter noget tid døde. Af pigerne kan jeg huske 3 af dem. Den ene besøgte mine forældre i hendes hjem som var et lille men meget pænt hjem. De havde ikke selv kunne få nogle børn og derfor adopterer de en pige i håb om at denne pige kunne rede deres ægteskab, men desværre levede de ikke lykkeligt i mange år og pigen led også under dette.

2 af pigerne levede et godt liv med mand og fik børn, men den ene som jeg kendte bedst var efter sigende også lykkelig, men desværre tævede manden hende af og til. Dette kom først frem efter hendes død, da hendes børn fortalte det. Hun blev i ægteskabet indtil manden døde i en høj alder og hun døde flere år efter. De efterlod som 3 sønner og en datter. For min mormor gik det ikke helt så godt, men den historie vil jeg fortælle om under ”Historien om min mormor”.

Jeg har mange gange tænkt over hvordan det kan være min oldemor ikke fik stress eller blev syg, det er jo utroligt alt det hun kunne overkomme, når jeg tænker på alt det som hun lavede og alligevel havde tid til at have besøg og snakke med folk.

Det sidste billede jeg har af min oldemor er det her billede som blev taget da min bror holdt konfirmation, hvor hun var 87 år.

Min oldemor døde som 91-årig, som du kan se i stamtræet over anerne på min mors side