Min far blev født den 25. juni 1923 og voksede op på en lille gård i Sengeløse nær byens gadekær. Han var den sidst fødte og efternøler, så han havde 3 ældre brødre. Min far var meget tynd og hans hud var meget hvid, så på det tidspunkt mente man har måtte være syg og skulle fedes op. Det resulterede jo i at han fik rigtig meget mad og meget usund mad så som kager, men dog han blev tyk og overvægtig.
Da min far var barn, elskede han at passe sine kaniner. Jeg kender desværre ikke til hans opvækst eller hvordan han havde det med at gå i skole osv. Sjovt nok blev der aldrig talt om det. Derfor starter min fortælling først omkring den tit han forlader folkeskolen.
Efter folkeskolen ville min farfar have han ud at arbejde eller i lære, så min far kom i lære som model-snedker. Han kunne godt lide faget, men det blev for meget at skulle stå i lære for det første år bestilte han ikke andet end at hente øl og andet til svendene (dem der var udlært) og mester. Der kedede han sig, men han tvang sig selv til at fuldføre uddannelsen som model-snedker. Hans læretid var fra den 15. oktober 1937 til den 14. oktober 1942 altså hele 5 år for at blive møbelsnedker.
Fars svendebrev som bevis på at han havde bestået prøven og kunne kalde sig for møbelsnedker. Dette var ikke kun et stykke papir, men nærmest et tykt omslag som til bøger, så derfor har jeg den i dag.
Optegnelsen starter den 15. december 1940 og frem til sidste optegnelse den 5. november 1949. Min fra har åbenbart boet i en Villa i Syvstjernen, Lille Værløse den 15. december 1940 for så at flytte sammen med min mor i 1944 på en ny adresse. Jeg har fået fortalt at min far havde problemer med at forklare tyskerne om han var dansker og ikke tysker pga. men var født i Tyskland. Tyskerne forlangte papirer på at han var dansk med dokumentation i form af 3 generationer tilbage at alle var danskere, så havde der bare været en i blandt, så ville han ikke slippe fri. Min far slap for tyskerne næsten da for da de ikke kunne tage ham for at være tysker, så ville de have ham til at arbejde for dem som snedker og det vil sige han skulle lave træhåndtag til deres våben. Det blev dog en meget kort tid for min far fandt på en løsning til at slippe af med tyskerne, hvordan vides ikke. Min far ville ikke tale om den tid, så det blev glemt og taget med i døden.
Jeg er aldrig blevet klar over om min far blev indkaldt eller han slap for at skulle være soldat, men har altid forstået det sådan at aldrig blev soldat. Min far var imod vold og krig i en meget kraftig grad og gik op i at man skulle behandle alle mennesker ordentligt og der skulle være plads til alle uanset hvem.
Min far var ikke en person som huskede på de dårlige ting, men havde en fantastisk evne til at så snart problemer var løst blev det glemt og snakkede aldrig mere om det. Min far skiftede job flere gange end andre folk gjorde dengang. Han var ikke typen som kunne gro fast i et job og blive resten af livet. Hele tiden var han på udkig efter et bedre og anderledes job. Hvor mange job han har haft ved jeg ikke, men blev aldrig fyret, men sagde selv op, når han fandt et nyt job.