Oplevelser som jeg aldrig vil glemme
Jeg kom aldrig til psykolog og bearbejdet hændelserne for det brugte man ikke dengang.
Oplevelserne er nogle jeg aldrig kommer til at glemme, men som har præget mit liv på godt og ondt.
Telttur
Fra mine første år er der en episode som jeg ikke kan glemme og det kan jeg nok ikke fordi den på et tidspunkt er blevet fortalt. Måske kan jeg huske den fordi jeg husker glimt af den forvirring der var, men den har aldrig sat sig som noget farligt jeg har oplevet.
Som sagt i mine spæde barndom var det sådan at mine forældre elskede at ligge i telt i nogle weekender eller når der bød sig en lejlighed. Som regel gik turen til Nordsjælland fx. Gilleleje. Her var der dejligt badevand og åbenbart en god strand at slå et telt op på. Dette havde mine forældre gjort mange gange før, men en oplevelse skulle gøre sådan at mine forældre traf det valg at aldrig ligge i telt mere.
En nat kom der en ind i teltet og stjal et par bukser som jeg mener var min brors og det skabte jo stort postyr for min bror havde jo ikke andet tøj med, da han kun rendte rundt i shorts og badebukser på stranden. Mine forældre mente det var min fars pung de var ude efter, men ikke fik pga. min far aldrig ville lade en pung være i bukser han hang fra sig, men tog dem med ned i soveposen.
På den tid var der ingen som tænkte eller mente at oplevelsen kunne sætte sig i en lille pige, men det gjorde den.
Med mor i fyrrummet
Mine forældre var vicevært som det hed dengang og det vil sige de stod for at holde den ejendom de boede i ren, feje gade og gård, tømme affaldsspande, holde loftrum og fyret kørende som gjorde at alle havde varmt vand og centralvarme.
Det var ikke altid lige rart at gå op på loftet for gadedøre var jo ikke aflåste som i dag. Det var et hårdt arbejde og når en beboer havde noget der skulle laves, så blev der kaldt på min far. Det var så prisen mine forældre betalte for at bo i en god men også billig husleje. Det var bare det at det nu ikke kun var mine forældre det gik ud over men jeg som barn blev også mobbet af de andre børn i ejendommen og måtte klare mig ud af det og det gjorde jeg også.
Desværre var min måde nok ikke lige det som man regnede med for jeg slog fra mig rent fysisk og så var det ikke altid lige sjovt for den som mobbede mig. Bagsiden var så at dette tog jeg med mig, da jeg kom i skole.
En vinterdag hvor det tidligt blev mørkt dvs. ca. kl. 18 skulle min mor ned for at se til fyret som mine forældre skiftes til og skulle hver dag. Det var en nødvendighed for at være sikker på at der var kul nok på fyret og fyret kørte med den temperatur den skulle. Jeg var med min mor fordi min mor åbenbart ikke synes jeg kunne være alene hjemme som ca. 6-årig.
Denne dag startede vi med at komme fra lejligheden på Vesterbrogade 63 for at gå om hjørnet ned til Dannebrogsgade 2C og mens vi går forbi nr. 2B ser min mor og dermed mig en mand som står på modsatte side. Noget i min mors hånd siger mig at det ikke er godt. Min mor fortsætter ind igennem porten og da min mor vender sig om ser hun at manden er kommet over mod porten. Vi fortsætter rundt om hjørnet i gården og står ved nedgangen til kælderen hvor fyret er, nu står manden inde i gården. Jeg får besked på at gøre som min mor siger og hun åbner ind til kælderen og siger jeg skal blive inde alt mens vi ser at manden nu står oppe ved trappens nedgang.
Vi mor skynder sig ind og tager en jernstang ud af de glødende kul og løber op ad trappen, mens jeg bare venter og intet kan se. Jeg begynder at gå langsomt hen mod døren og der kommer min mor stille og roligt ind. Min mor siger intet og vi fortsætter som intet er sket.
Denne oplevelse har sat skræk i mig og den tog jeg mig med i hele min ungdom og lidt ind i mit voksne liv. Jeg har hele min barndom og voksenlivet holdt øje med om der var nogle som fulgte efter mig og det har så gjort at jeg slap for 2 episoder.
Lovet tæv af klassens drenge
En gang i en alder af ca. 12-13 år blev jeg truet med at få tæsk af nogle drenge fra den klasse jeg gik i pga. jeg svarede en lærer på et spørgsmål som drengene ikke kunne svare på.
Jeg var klar over at jeg ikke kunne klare drengene for havde det bare været en dreng ville det ikke røre mig men de var jo flere. Jeg husker dog ikke om det var 3 eller 5 drenge. Da jeg skulle hjem kiggede jeg ud af skolens hoveddør og mente jeg så drengene, så jeg blev inde på trappen. Imens jeg sad der tænkte jeg på hvad jeg kunne gøre og slippe hjem.
Tiden gik og for mig var klokken ophørt, men sad bare og håbede jeg kunne komme hjem. Tiden sneglede sig afsted og heldigvis kom vores daværende engelsklærer en dame op i årene og som var lige så tyk som hun var høj. Hun var meget skrap hvis man ikke kendte hende eller kunne lure at hun var et utrolig dejligt og sødt menneske. Hun boede på Frederiksberg og gik samme vej som jeg mod mit hjem. Hun spurgte hvorfor jeg sad på trappen og jeg sagde jeg ikke turde gå hjem, men sagde ikke det var pga. drengene i klassen. Hun tilbød mig at vi kunne følges ad op til hjørnet af Saxogade og Vesterbrogade, så det gjorde vi og vi fik os en rigtig god snak.
Efterfølgende sagde drengene ikke noget og ingen fik det at vide og dermed sluttede den forskrækkelse med det, men det har dog sat sig i mig og er noget jeg aldrig vil glemme.
Telefon opkaldet
En dag jeg hjalp min far i butikken som mange gange før tog jeg telefonen for at besvare spørgsmål fra kunder, men dette opkald var meget anderledes for mandens stemme i den anden ende ville ikke vide noget om foto eller butikken, men begyndte at fortælle og spørge mig om sex. Jeg var bare 10 år og måske længere bagud end andre børn i den alder, men jeg blev lam og kunne intet sige i telefonen selv om manden bare fortsatte for at få mig til at svare.
Det var ubehageligt og kunne ikke fortælle mine forældre om det. Hvorfor ved jeg ikke, da jeg jo ikke havde gjort noget forkert. Mine forældre er døde og fik det aldrig at vide. Men dette opkald gjorde at jeg altid herefter prøvede at undgå at tage telefonen.
Den dag i dag hader jeg telefon opkald og undgår dem helst, hvis muligt.
Flygtede fra overfaldsmænd
Jeg og min veninde var taget med mine forældre op i mine forældres sommerhus for en weekend. Vi var ca. 12 år og var derfor bare børn og ville lege og have det sjovt sammen.
Om aftenen tog mine forældre over på besøg i et andet hus der lå lige overfor, så vi kunne hurtigt få fat i dem.
Det var mørkt og pludseligt høre jeg knallerter som stopper og nogle går rundt på græsplænen. Jeg ser nogle unge mennesker komme tættere på huset dog uden at komme helt hen til vinduerne.
Min reaktion siger mig noget er totalt galt og det er med at komme væk. På dette tidspunkt er min veninde gået i baglås og jeg siger til hende hun skal følge efter mig og holde mig hånden og må på intet tidspunkt slippe min hånd.
Jeg ser nu at de er flere og tænker at når jeg mener at have set den sidste gå uden for vinduet, så løber vi ud af døren for så skulle vi have tid til at løbe et stykke foran dem, når de kommer efter os.
Vi sætter af og kommer over i indkørslen på modsatte side af vejen og der går det først op for mig at vi skal løbe ind igennem en hæk som måske er fyldt med edderkopper, men længere når jeg ikke at tænke for der er jo nogle efter os. Vi kommer igennem og vi løber op til døren hvor mine forældre er og bede om hjælp. Min far og bror løber ud og efter knallertbøllerne, men de stikker af på deres knallerter.
Vi får trøst og ros for vi stak af og mine forældre så at intet var stjålet.
Ingen talte nogen sinde om dette, men jeg selv har tænkt på det mange gange siden og på den måde bearbejdet det.
Det som nok var mest underligt for mig dengang var min handlemåde og at løbe gennem en hæk, da jeg altid har hadet edderkopper.
Seksuel overgreb
I en alder af ca. 12 år blev jeg inviteret hjem til en dreng i gården, hvor hans kammerat også var med og som også boede i ejendommen. Drengens mor var hjemme, men drengen havde sit eget værelse og fra drengenes side havde de allerede udspekuleret hvad det var de ville.
Det var ikke sodavand og snak, nej de ville sidde og snakke mens vi sad på gulvet, men snak blev det ikke meget til for inden længe så var en af drengenes fingre ført op under min kjole og op i skridtet, hvor den anden hjalp med at hive trusserne lidt ned. De ville “bare” se og det kom de til og de begyndte at føle, men heldigvis blev vi afbrudt af drengens mor bankede på og døren stod kun på klem så hun intet kunne se.
Det var så nok til at jeg fik samlet mig sammen og fik rejst mig og gik. En meget ubehagelig oplevelse for en som ikke var ældre og hvor drengene var ca. 2 år ældre end jeg.
Endnu en oplevelse jeg aldrig har fortalt mine forældre.
En dejlig sommerdag ved stranden
Jeg var forelsket og med min kæreste skulle vi absolut til Bellevue en skøn sommerdag og ligge i solen og nyde det inden turen gik til Bakken.
Vi havde kun ligget der i ca. 1½-2 timer max og begyndte at tage de første skridt mod Bakken. Pludselig blev alt sort for mig og fortalte min kæreste at jeg intet kunne se. Vi gik over mod Bakken og ind på den første bar/restaurant vi kom til fordi jeg ikke mere kunne gå eller stå på benene. Jeg satte mig ned på gulvet og det bedste de kunne var at give mig en cola.
Jeg sad der og tænkte på hvordan mit liv måske var ved at forsvinde og måtte leve i mørket uden mere at kunne se. Tankerne var mange og uden at jeg anede at det var solstik jeg havde fået.
Efter et stykke tid kom synet tilbage og jeg var lykkelig og vi kunne fortsætte vores tur rundt i Bakken.
Siden da har jeg aldrig ligget i solen, men passet godt på, hvor længe jeg opholdt mig i solen uden noget som skyggede for solen.
Oplevelser i mit ægteskab
Mit ægteskab startede lykkeligt, men efter ca. 1 år begyndte den psykiske nedbrydning af mit selvværd af den manipulerende ægtemand som jeg jo elskede højt, desværre. Jeg så det ikke komme og jeg selv var nok ikke lige moden nok til at indgå i et ægteskab og derfor kunne han udnytte det hos mig. Nu stod jeg som ung mor til et barn med problemer over ørerne og kunne ikke se mig ud af det. Jeg ville jo ikke af med mit barn og tænkte at ægteskabet måske også godt kunne reddes. Det eneste jeg ikke tænkte på at for at redde et ægteskab skal man være 2 om at redde det.
Tiden og årene gik og jeg levede under mere og mere konstant kontrol som gjorde jeg ikke kunne passe et arbejde for jeg kunne ikke komme 5 minutter for sent hjem uden jeg vidste der ventede tæv. Det gjorde også at jeg lærte at passe på hvornår og hvad jeg sagde. Når jeg ser tilbage var det som at bo i et mafia forhold. Jeg lærte også at snyde/stjæle for at få bare at kunne købe lidt slik til mit barn og senere hjælpe det ud af problemer, så mit barn ikke fik tæv. Senere efter der kom flere børn til, så lærte jeg også hvordan jeg kunne manipulerer og købe gaver til børnene i mine forældres navne.
En gang fik jeg lagt en kniv hen over en finger fordi han vil have mig til at sige jeg var ham utro pga. jeg kom 5 minutter for sent hjem
En gang fik jeg et par på skrinet fordi jeg smilede til min teenage datter og han mente jeg smilede til en mand
En gang fik jeg et par på skrinet fordi jeg ikke kunne spytte på et brev som skulle bringe ham held
En gang fik jeg et par på skrinet for ikke kunne se en ledig p-plads
En gang fik kastet en varm gryde fra komfuret efter mig fordi maden ikke var færdig
En gang fik jeg tæv fordi jeg mistede et armbåndsur som jeg havde glemt på et offentligt toilet
Jeg fik altid nøje aftalte penge med, hvis jeg skulle ud og handle nogle få ting, så jeg havde aldrig penge på mig
Hver gang vi havde været på besøg hos mine forældre, så endte de altid med tæv eller hvis jeg var heldig ballade
En gang blev jeg tvunget ud af bilen på en p-plads i Spanien og han tog mit pas og alt fra mig og ville efterlade mig der, men det gjorde han heldigvis ikke, men fik kun tæv inden jeg måtte sætte mig ind i bilen igen.
Jeg fik ikke dagligt tæv, men det var nu mest den psykiske vold som var værst, da min krop var på konstant overarbejde. Det endte med at jeg til sidst hang med hovedet ud af vinduet når manden var gået for at få luft. Jeg var nu klar over at min psyke ikke kunne klare mere og tænkte på hvordan jeg kunne komme væk fra ham og være sikker på han ikke gik efter mine forældre eller tog mine børn med sig.
Jeg kom væk men desværre kostede mit liv ar på mine børns sjæl og dette er en regning jeg har svært ved at accepterer selv i dag selv om børnene intet siger.
Dette er bare et udpluk af hvad jeg har været igennem på 23 år.
